Festivaler i Aalborg

Festivaler i Aalborg giver dig mulighed for at få overblik over de festivaller, som afholdes i Aalborg og omegn. I denne kategori om festivaler i Aalborg har du mulighed for at finde den festival, du søger, og som passer til dit temperament. Siden kan bruges som en guide til festivaller i Aalborg. Kategorien festivaler i Aalborg inkluderer mange forskellige festivaler såsom Jazz og Blues Festival, Nibe Festival og Karneval.
  • Den Blå Festival

    Den Blå Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed i Aalborg. Den Blå Festival også kaldet mini New Orleans festival er en Jazz og Blues festival, der giver dig mulighed for at høre jazz og blues musik samt opleve New Orleans-stemning over alt i Aalborg centrum. Der spilles jazz og blues af mange forskellige lokale og internationale musikere. Den Blå Festivals hjemmeside indeholder et program, som giver overblik over, hvilken jazz og blues musik, du kan høre.
  • Karneval

    Aalborg kan med stolthed præsentere Nordeuropas største karneval, hvor karnevalsgrupper fra hele verden valfarter til år efter år den sidste weekend i maj. Hele byen koger, og der er samba i luften i ugerne op til den store dag. Selve karnevalet er delt op i et børnekarneval, Battle of Carnival Bands og så det store brag af en fest på karnevalslørdag. Ved børnekarnevalet går udklædte børn i parade fra C.W. Obels Plads i Aalborg midtby. Paraden slutter i Kildeparken, hvor der er underholdning og udfoldelsesmuligheder for alle de fremmødte børn og voksne. Fredag før det store karnevalsoptog står i konkurrencens tegn ved Battle of Carnival Bands. Det er her de store udenlandske og danske karnevalsgrupper danser i parade fra C.W. Obels Plads til Kildeparken. Byen syder af sambarytmer, høj musik, dans og fantastiske dragter. Efter Paraden skal der dystes i det kæmpe sceneshow i Kildeparken. Er du ikke i karnevalsstemning, inden du kommer, så er du det helt sikkert, når du forlader Kildeparken sent fredag aften. Det store karnevalsoptog foregår altid lørdag og med deltagelse af mere end 30.000 mennesker bliver det absolut den største karnevalsfest i Danmark, og endda i hele Nordeuropa. Byen er præget af fest og stemning fra morgenstunden, hvor aalborgenserne mødes med vennerne til morgenmad og en lille en. Fire steder i byen starter et stjerneoptog, som samles ved havnen og fortsætter samlet til Kildeparken. Hele byen omdannes til et dansende mekka, og alt trafik står stille i flere timer. Festen fortsætter i Kildeparken med musik, dans og koncerter til midnat, hvor det hele slutter med et gigantisk festfyrværkeri. Karneval i Aalborg skal opleves.
  • Nibe Festival

    Nibe Festival - også kaldet "Den lille Fede" - er en tilbagevendende begivenhed i Nibe, som ligger 20 km. uden for Aalborg. Er du til festival, øl, hyggeligt samvær og fire dage med nonstop musik, så er du kommet til det rette sted. For alt det finder du hvert eneste år på Nibe Festival. Et væld af koncerter med store danske og udenlandske navne, men også mindre kendte og lokale bands spiller her. En lang fest med masser af musik i Skalskoven i Nibe.