Udstillinger i Aalborg

Udstillinger i Aalborg giver dig mulighed for at få et overblik over de mange udstillinger, der findes i Aalborg. I kategorien om udstillinger i Aalborg finder du alle de forskellige udstillinger, du kan tænke dig, hvad enten du interesserer dig for malerier, keramik, glas og andre kunstværker eller noget helt andet. I kategorien udstillinger i Aalborg har du mulighed for at finde den udstilling i Aalborg, du søger, og som udstiller det, der fascinerer dig. Find den udstilling i Aalborg du er på udkig efter her i Aalborg Guiden.
  • Artbreak Hotel

    På Artbreak Hotel i Rantzausgade 5 i Aalborg viser og sælger billedkunstneren Nils Sloth egne værker inden for bl.a. maleri, grafik og tegning. Artbreak Hotel blev etableret i november 2005 som et anderledes og aktivt værkstedsgalleri, hvor der ind imellem er mulighed for at følge skabelsen af kunsten - f.eks. hvordan der trykkes grafik på galleriets trykpresse.
  • Art Kennedy

    Galleri Art Kennedy er et galleri, der udelukkende sælger indehaver Ina Falses egne malerier. Desuden tilbyder Art Kennedy kreative idékurser gennem Fokus Folkeoplysning.
  • Atelier Olsson

    Atelier Olsson er beliggende midt i Aalborg centrum og er et arbejdende atelier, hvor der vises værker inden for naturalisme og figurativ kunst. Malerierne er malet på eget atelier ud fra skitser og daglige indtryk fra det nordjyske landskab. Endvidere arrangeres der også udstillinger og gives privat undervisning i akvarel og maleri.
  • Betina Jung

    Betina Jung holder til i det gamle Hasseris, Bygaden 11 B, hvor man kan besøge hendes studie. Betina Jung kreerer både skulpturer og malerier. Studiet holder åbent hver torsdag fra kl 11.00-18.00.
  • Børnekunst.dk

    Børnekunst.dk er ud over at være et almindeligt galleri også et interaktivt galleri, hvor kunstnerne omskaber børnetegninger til Unika-kunst. Kunden tager en børnetegning eller flere med til Børnekunst.dk, hvor tegningerne bliver til unikke kunstværker lige til at hænge op på væggen i stuen. Børnekunst.dk udfærdiger også Collage-kunst, hvor de omskaber kundens egne digital-fotos til kunstneriske collager.
  • Børnekunstmuseet

    Børnekunstmuseet er et sted, hvor børn og unges kunst synliggøres for at overbringe børns budskaber til voksenverdenen og inspirere andre børn til at skabe kunst.
  • Campingmesse

    Campingmesse i Aalborg er det store forum for alt til campinglivet. Campingmessen byder på alt det nye inden for campingvogne, autocampere, campingpladser, campingorganisationer, turtelte, fortelte, teltvogne, trafikinformation, rejser, finansiering og alle andre former for campingudstyr og -tilbehør. Campingmesse afholdes hvert vinter/forår i Aalborg Kongres og Kulturcenter.
  • Det Lille Galleri

    Det lille galleri er placeret i den gamle smedie i Storvorde. Her er der mulighed for at se resultatet af forskellige kreative hobbyer - herunder akryl- og oliemaling på lærred i abstrakt og figurativ stil. Du kan også finde egenproduceret glas (Bullseye og Artista).
  • Galerie Provence

    Galerie Provence viser udstillinger med spændende kunst fra danske og udenlandske kunstnere. Gallerie Provence har desuden et stort web-galleri på sin hjemmeside, hvor der er mulighed for at se malerier og andre kunstværker. I galleriet er der desuden en lille café, hvor man kan nyde en lettere forkost, mens man kigger ned på selve galleriet.
  • Galerie Wolfsen

    Galerie Wolfsen byder på et udvalg af moderne dansk og international kunst. Galleriet sælger og yder rådgivning til virksomheder, offentlige institutioner, kunstforeninger og private. Galerie Wolfsen tilbyder desuden lejekunst, hvor der er mulighed for at leje kunstværker således, man kan uskifte sine kunstværker løbende - inden for et overskueligt budget.
  • Galleri Decó

    Galleri Decó er et galleri for moderne kunst. Galleri Decó tilbyder kunst til private og firmaer og er behjælpelige med rådgivning ved valg af receptionsgaver eller indkøb af kunst til hjemmet. Galleriet har desuden etableret en kunstcirkel, hvor kunstværker går på skift mellem kunstcirklens medlemmer.
  • Galleri Nat-Art

    Hjemmesiden er online-versionen af Galleri Nat-Art som ligger i hjertet af Aalborg. Galleri Nat-Art er ejet af den russisk-fødte kunstner, Natalia Nielsen. Oplev hendes malerier på hjemmesiden eller besøg galleriet i Jens Bangsgade.
  • Galleri Soto

    Galleri Soto udstiller et bredt udvalg af dansk og international kunst. Galleri Soto retter sig mod salg af kunst til både erhvervslivet og private.
  • Galleri Stenseminde

    Galleri Stenseminde udstiller kunstværker af lovende nye kunstnere såvel som etablerede. Kunsten udvælges blandt både kendte og ukendte lokale samt landskendte kunstnere. Galleriet holder åbent i tidsrummet torsdag-fredag kl. 13-18 og lørdag kl. 10-16. Det er dog muligt at besøge galleriet "uden for åbningstid" efter aftale. Galleri Stenseminde er en del af den hyggelige gård Stenseminde - heraf navnet - der ligger mellem skov og marker ved Vadum, 10 km nord for Aalborg. Galleriet har lokaler i Stensemindes nyrenoverede stald, hvor de kalkede, buede lofter og udluftningskanalerne langs væggene er bibeholdt. Galleriet benytter ligeledes skovområdet omkring Stenseminde til særudstillinger.
  • Gråbrødrekloster Museet

    Gråbrødrekloster Museet er et underjordisk museum, der ligger under en af Aalborgs travleste forretningsgader. Gråbrødrekloster er en velbevarede ruiner fra af det gamle middelalderkloster. Udstillingen rummer modeller, fund og plancher om udgravningerne og om klosterlivet i middelalderens Aalborg.
  • Huset

    Huset er et kulturhus, der danner rammen om kreativ udfoldelse, kulturelle oplevelser og socialt samvær. Huset har et bredt udbud af kulturelle tilbud til Aalborgs borgere. Huset rummer en café, hvor der serveres dagens ret, forskellige lette caféretter samt kolde og varme drikke. Der er mulighed for at læse avisen eller spille et brætspil. Huset har forskellige værksteder, som stilles gratis til rådighed; et kreativ værksted, medieværksted, croquis og øvelokaler. Huset har løbende forskellige kunstudstillinger i sit galleri. Der afholdes forskellige kulturelle arrangementer og koncerter med kendte og mindre kendte musikere.
  • Krop-Sind-Ånd

    Krop-Sind-Ånd Helsemessen afholdes årligt i Aalborg Kongres og Kulturcenter. På Krop-Sind-Ånd messen udstiller mange forskellige alternative behandlings- og terapiformer på arbejdende stande. De arbejdende stande giver messens besøgende mulighed for at afprøve mange forskellige behandlinger, tests og rådgivning såsom astrologi, biorytmer, LaStone terapi, vitamin- og mineraltest, psykologisk profil, clairvoyance, tarot, coaching, aromaterapi, drømmetydning, aurafoto, afdødekontakt, Q-Light lys- og farveterapi, healing, håndlæsning, NLP-Hypnose, kranio sakral terapi, zoneterapi, akupunktur, reiki healing, life coach, hudpleje og mange flere. Krop-Sind-Ånd messen er for dig, som er til alternativ behandling.
  • Kunsten

    Kunsten eller "Kunsten Museum of Modern Art" er det fulde navn for det, der tidligere hed Nordjyllands Kunstmuseum. Kunsten fik sit nye navn i 2008. Kunsten viser store udstillinger med moderne dansk og international kunst. Kunstens forskellige udstillinger udskiftes løbende. Der er desuden en museumscafé med udsigt til skulpturparken, der omgiver museet. Selve bygningen er et kunstværk i sig selv, der blev opført i årene 1968-1972 efter tegninger af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël. I Kunstens tilknyttede butik er det muligt at købe postkort og plakater med mange af kunstværkerne. Der opkræves en mindre entré for at se udstillingerne.
  • Kurt Barkmann

    Kurt Barkmann udfører kunstmalerier, tegninger og undervisning i maleri. Han udfører fx. naturalistisk oliemaleri på bestilling. Emnerne som kunsteren beskæftiger sig med er portrætter, dyr, natur, objekter, indretning og abstrakt kunst.
  • Lange Kunsthåndværk

    Lange Kunsthåndværk ligger i en gammel firelænget gård i Aalborg centrum. Lange Kunsthåndværk rummer et keramikværksted og et glasværksted, hvor der fremstilles kunsthåndværk. Der er desuden tilknyttet et galleri og en skulpturhave, hvor der er mulighed for at se nogle af de flotte kunstværker. I forretningen er der mulighed for at købe mange af kunstværkerne.
  • Lene Højlund

    Lene Højlund ejer et glaspusteri i centrum af Aalborg. I glaspusteriet findes et arbejdende værksted, der samtidig fungerer som galleri med mulighed for at se et stort udvalg af glasarbejde. Lene Højlund giver dig chancen for at købe mange flotte glasting.
  • Lene Purkær Stefansen

    Lene Purkær Stefansen er en bronzestøber og billedhugger, der skaber sine bronzeskulpturer, vinpropper og smykker med udgangspunkt i værkstedet ved Aalborg Broncestøberi. Lene Purkær Stefansens skulpturer udtrykker hverdagens små og store begivenheder og de udstilles jævnligt på udstillinger rundt om i Danmark. Lene Purkær Stefansens arbejde kan nydes i galleriet i Svenstrup, der har faste åbningstider, men også kan åbnes efter aftale.
  • Lindholm Høje Museum

    Lindholm Høje er en grav- og boplads fra den yngre jernalder og vikingetid. På Lindholm Høje er der flere hundrede stensætninger. Nord for gravpladsen lå en tilhørende landsby, hvor der er fundet huse, hegn, brønde og kogegruber. I Lindholm Høje museum er de arkæologiske fund udstillet og viser, hvorledes menneskene på Lindholm levede og boede. Der er desuden en cafe på Lindholm Høje museum. Hvert år afholdes et vikingespil, hvor der er mulighed for at opleve stemningen fra vikingetiden.
  • Maurseth

    Bag Maurseth står Grethe Marian Maurseth, der er billedkunstner uddannet på den fire-årige fagskole for maleri ved Århus Kunstakademi. Grethe Maurseth er en nutidig kunstmaler, der fortrinsvis benytter akryl- og oliefarver til malerier, der er inspireret af nære hændelser, mennesker og bygninger samt en linie til kunstnerens norske tilhørsforhold. Maurseth.dk er medlem af Billedkunstnernes forbund og udstiller i såvel Norge som Danmark. Inden besøg i værkstedet, bør kunstneren kontaktes.
  • Nordjysk Spejdermuseum

    Museet indsamler og udstiller effekter fra Det Danske Spejderkorps i Region Nordjylland. Museet har siden 1973 indsamlet mange forskellige effekter med relation til spejderarbejdet i Nordjylland. Det er især effekter med tilknytning til Det Danske Spejderkorps.
  • Oscar Vela Art

    Oscar Vela er billedkunstner, uddannet på Kunstakademiet. Du har mulighed for at besøge kunstneren i hans kunstatelier. Kunstneren udtrykker, at du vil blive overrasket over mangfoldigheden og skaberglæden i hans værker samt farverne og livsglæden med deres markante tråd.
  • Seerups Galleri

    Seerups Galleri er en samling af figurative og nonfigurative malerier fra kunstneren Bettina M. Seerup, der i det daglige holder til i smukke Vendsyssel. Inspirationen hentes både inde- og udefra: En samtale, en oplevelse, en bog, en drøm, leg med farver, eller noget helt andet. Materialerne er oftest akrylmaling men kunstneren bruger også gerne andre materialer til sine malerier. Fremvisning kan ske efter aftale.
  • Sundbysamlingerne

    Sundbysamlingerne er etableret i Bryggergården - Nørresundbys ældste beboelseshus opført i 1791. Huset blev i 1973 indrettet til museum for købstaden Nørresundby. Stuerne rummer historisk interiør fra det 19. århundrede, en samling fotografier og malerier med lokale motiver, en mindestue for Den Kommunale Forvaltning med portrætter af herredsfogeder, borgmestre og byråd, en permanent tekstilsamling og en samling af model- og flaskeskibe. Sundbysamlingerne viser desuden forskellige skiftende udstillinger.
  • Taix

    Taix udstiller og sælger ekspressiv og fractal ekspressiv kunst.
  • Utzon Center

    Utzon Center er et udstillings- og videnscenter på Aalborgs Havnefront. Utzon Center ønsker at formidle kunst, design og arkitektur til alle interesserede og lægger stor vægt på ikke kun at være et center for eliten. I Utzon Center afholdes skiftende udstillinger, og der kan ses eksempler på Jørn Utzons arbejde gennem skitser, billeder m.m. I Utzon Center findes et arkitektur-bibliotek og Utzon Arkivet, der rummer omkring 12000 Utzon-tegninger. Ligesom der findes en Utzon Center Butik, der sælger bøger, plakater og postkort samt designklassikere inden for brugskunst. Utzon Center rummer også Utzon Cafe & Restaurant, der byder på gourmetmad i afslappede omgivelser. Utzon Center huser en særlig hyldest til Jørn Utzons far, Aage Utzon ved at præsentere hans arbejde som skibsingeniør ved Aalborg Skibsværft gennem en Spidsgatterbåd og en Aalborg Jolle.
  • Aalborg Forsvars- & Garnisionsmuseum

    Aalborg Forsvars- & Garnisionsmuseum har til huse i en 8000 kvm stor hangar, som tyskerne opførte under 2. Verdenskrig i 1940. I Aalborg Forsvars- & Garnisionsmuseum findes udstillinger om alle grene af det danske totalforsvar og den udvikling, det har gennemgået. Hæren, Hjemmeværnet, Politiet, Flyvevåbnet og Redningsberedskabet er alle repræsenteret i Aalborg Forsvars- & Garnisionsmuseum, og der er mulighed for se og prøve alt fra kampvogne til jagerfly og bunkerperiskoper samt se uniformer og våben mv.
  • Aalborg Historiske Museum

    Aalborg Historiske Museum rummer en historisk udstilling, der fortæller købstadens og egnens historie fra de sidste 1000 år. En af Aalborg Historiske Museums mest bemærkelsesværdige seværdigheder er Aalborgstuen fra 1602, der er landets bedst bevarede borgerlige interiør fra renæssancen. Aalborg Historiske Museum byder på forskellige faste udstillinger, bl.a. en stor samling af lokalt fremstillet sølvtøj og glas. Året igennem er der forskellige skiftende særudstillinger, fortrinsvis med genstande fra museets egne magasiner.
  • Aalborg Søfarts- og Marine Museum

    Aalborg Søfarts- og Marinemuseum har en udstilling, der rummer modeller af skibe og forskellige ting fra dansk søfart. Aalborg Søfarts- og Marinemuseum udstiller bl.a. en ubåd og andre mindre skibe. Der er desuden en udstilling om Aalborg som værftsby og havneby.