Spisesteder i Aalborg

Aalborg har et stort og varieret udvalg af spisesteder, med mulighed for at vælge mellem alverdens forskellige smagsoplevelser. I denne kategori kan du søge efter både restauranter og caféer. Der er alt, til alle priser, lige fra den billige café til den dyre gourmet restaurant. Der er mulighed for at vælge mellem en masse spændende retter på en af Aalborgs hyggelige caféer eller eksklusive restauranter. Denne side er en guide, som tilbyder at hjælpe dig med at finde det spisested i Aalborg, du søger efter. Spisestederne i kategorien serverer bl.a. følgende: Italiensk mad, libanesisk mad, amerikansk mad, kinesisk mad, mexikansk mad, fransk mad, traditionel dansk mad og mere moderne dansk mad. Derudover serveres naturligvis en lang række af forskellige, lettere caféretter.
  • A Hereford Beefstouw

    A Hereford Beefstouw i Aalborg er en del af en landsdækkende restaurationskæde, der serverer eksklusive bøffer med den fornemme Hilton-klassifikation. A Hereford Beefstouws menukort byder på mørbrad, oksefilet, ribeye, T-bone, tykstegsfilet og kalvefilet. Alle udskæringer naturligvis i den størrelse, som du ønsker. A Hereford Beefstouw klarer også en hakkebøf, en grillet søtunge eller en lammefilet, hvis du ikke lige er til okesteak. A Hereford Beefstouw i Aalborg er beliggende i den historiske "Simonis Gård" lige i Aalborg Centrum og har som en specialitet eget hummerbassin med levende hummere, så gæsterne selv kan udpege den hummer, de har lyst til.
  • Azzurra

    Restaurant Azzurra tilbyder alle variationer af italiensk mad fra det italienske køkken. Restaurant Azzurra fungerer også som pizzaria og tilbyder mad ud af huset. Om sommeren er der desuden udendørsservering.
  • Bones

    Restaurant Bones er en typisk, amerikansk familierestaurant med et udvalg af amerikansk mad. Bones er en del af en stor kæde af restauranter, der er kendt for sine originale, amerikanske spareribs. Der er desuden mulighed for at få forskellige menuer, stor salatbar og take away.
  • Brigadéren

    Restaurant Brigadéren ligger på Hotel Helnan Phønix i hjertet af Aalborg. Restauranten hører til blandt Aalborgs bedste restauranter og på Restaurant Brigadéren kan du være sikker på at få en kulinarisk oplevelse, hvor mad og vin går op i en højere enhed. Menukortet byder på både danske og internationale specialiteter både til frokost og aften.
  • Cafe Bord 1

    Cafe Bord 1 ligger i Aalborg storcenter, syd for Aalborg centrum. Her er mulighed for at få cafe mad og drikke efter en shoppetur i storcenteret.
  • Cafe Casa Blanca

    Cafe Casa Blanca serverer om for- og eftermiddagen mest kaffe, the og lettere anretninger. Om aftenen åbner køkkenet helt med middagsretter. Café Casa Blanca er specielt kendt for sine billige buffeter, til både frokost og aften. Om sommeren er terrassen åben, og der er mulighed for at sidde udenfor.
  • Café Friends

    Café Friends er en cafe i Aalborg, der benytter sig af temaet fra tv-serien Friends. Cafe Friends byder bl.a. på stor amerikansk brunch-tag-selv-bord og har desuden retter, der er navngivet efter karaktererne fra tv-serien. Sæt f.eks. tænderne i en Joey-burger med masser af kød eller en Phoebe-burger, der selvfølgelig er vegetarisk. Cafe Friends ligger på Vesterbro lige ved Cimbrer-tyren i lokaler, der engang husede den navnkundige Blue Burger grillbar.
  • Café Ib René Cairo

    Cafe Ib Rene Cairo er en hyggelig café, hvor der er mulighed for at få forskellige lette anretninger. Der er desuden Netcafe i kælderen.
  • Cafe KlosterTorvet

    Cafe KlosterTorvet er en af de mange hyggelige cafeer i Aalborg centrum. Café KlosterTorvet serverer forskellige drikke og lette caferetter. Lørdag og søndag serveres brunch. På Cafe KlosterTorvet kan du ofte høre livemusik.
  • Cafe Luna

    Stemningsfyldt lille cafe med hyggelig, intim atmosfære. Der er kun plads til omkring 50 personer, så Cafe Luna er ofte godt fyldt op. Lydniveauet for cafeens musik er imidlertid tilpasset rummets størrelse og akustik, så der er god plads til at tale og spise sammen.
  • Cafeministeriet

    Cafeministeriet er en moderne cafe med et bredt udvalg af traditionelle caferetter. Der serveres desuden brunch og "ugens varme ret", der som regel er en god, gammel dansk klassiker som frikadeller med stuvet spidskål eller stegt flæsk med persillesovs. Om sommeren er der udendørs servering på torvet uden for Cafeministeriet.
  • Cafe Nordkraft

    Cafe Nordkraft er en anderledes og stemningsfyldt cafe i udkanten af Aalborg centrum. Cafe Nordkraft har et stort udvalg af danske og udenlandske kvalitetsøl til billige priser. Cafe Nordkraft serverer forskellige lækre caferetter og tilbyder et varieret udvalg af farverige cocktails.
  • Cafe Panorama

    Cafe Panorama er en middelhavsrestaurant beliggende på Aalborgs havnefront med panorama-udsigt over fjorden. Det er muligt at sidde såvel indenfor med udsigt over vandet gennem store panorama-vinduer som udenfor - næsten direkte i skumsprøjtet. Menuen byder på klassiske italienske og franske fristelser a la saltimbocca, salade paysanne og tiramisu - naturligvis med et udsøgt udvalg af vine til. Cafe Panorama afholder jævnligt vinsmagninger med tilhørende tapas, canapeer eller ost.
  • Cafe Pingvin

    Cafe Pingvin er en tapas og vincafe, som skiller sig ud fra Aalborgs øvrige spisesteder ved at tilbyde et stort udvalg af tapas retter. Cafe Pingvin serverer en blanding af klassiske caferetter og multietniske retter fra hele verden - dog med hovedvægt på tapas-konceptet.
  • Cafe Saltlageret

    Café Saltlageret ligger i Jomfru Ane Gade i Aalborg centrum. Café Saltlageret er en kombineret cafe/restaurant og natklub. Om eftermiddagen er caféen åben, og der serveres forskellige lækre caféretter. I weekenden er der ofte mulighed for at høre livemusik. Om sommeren byder Café Saltlageret på udendørsservering.
  • Cafe Spiret

    Cafe Spiret ligger på boulevarden tæt ved Aalborg centrum. Cafe Spiret har et stort udvalg af forskellige lækre cafe retter. Cafe Spiret er en trendy cafe, som samtidig har en hyggelig atmosfære.
  • Café Stygge

    Café Stygge er cafe-delen af Stygge Krumpen, der desuden består af restaurant og fiskerestaurant. På cafe Stygge kan du få de klassiske cafe-retter eller en kop kaffe i forskellige variationer. Om aftenen forvandler Café Stygge sig til en eksklusiv cocktail-bar med farverige drinks som Long Island Icetea, Mojito, Piña Colada og lignende. Café Stygge lokker med Happy Hour, hvor du får to cocktails for ens pris lige før midnat.
  • Cafe Vesterå

    Cafe Vesterå er en café og natklub i Aalborg centrum. Cafe Vesterå serverer et bredt udvalg af varme retter. Der er også mulighed for brunch. I weekenden er der natklub med DJ om aftenen.
  • Cafe Vi 2

    Cafe Vi 2 ligger i centrum af Aalborg på C.W. Obels Plads i Cafe Obl's gamle lokaler. Cafe Vi 2 har et bredt udvalg af forskellige caferetter som f.eks. sandwich, burger, nachos og forskellige salater. Cafe Vi 2 serverer også brunch og om sommeren er der udendørs servering på terrassen.
  • Cafe Visa

    Cafe Visa er cafe, brasserie og natklub i et - beliggende i Kennedy Arkaden. Cafe Visa sigter mod at være udgangspunkt for videre byture i Aalborg natteliv og byder i den forbindelse på et stort udvalg af mad og drikkevarer - både for det kræsne og det knap så kræsne publikum. Hos Cafe Visa finder du alt fra pizza og burgere til den store steak og den sunde salat. Udenlandsk øl, gode vine og et stort udbud af forskellige kaffedrikke står også på menuen.
  • Casa Espana

    Casa España er spansk inspireret restaurant, der tilbyder tapas-retter fra Andalusien og retter fra det centrale Spanien. Restauranten ejes af en dansker, der har boet i Spanien, og som siden er vendt tilbage for at åbne restauranten i Aalborg.
  • Casa Fiesta

    Restaurant Casa Fiesta er en mexicansk restaurant, som har en masse lækker mexikansk mad på menukortet. Restaurant Casa Fiesta er beliggende i Aalborg centrum. Casa Fiesta serverer fortrinsvis a la carte, men har nogle dage billige menuer.
  • China Restaurant

    China Restaurant er Aalborgs største kinarestaurant med et stort udvalg i kinesisk mad. Du finder altid et stort udvalg i middags- og á la carte retter til rimelige priser. China restaurant er kendt for sit store ta' selv bord med mere end 20 retter.
  • Chr. X

    Restaurant Chr. X ligger på Park Hotel lige over for banegården i Aalborg. Chr. X er en international restaurant, og menukortet tilbyder mange spændende retter. Maden nydes i omgivelser med original kunst. Til restauranten hører en bar, hvor det er muligt at nyde en drink før middagen.
  • Cox Orange

    Cox Orange er en moderne, tidsløs og enkel restaurant. Restauranten byder ikke kun på gastronomiske oplevelser, men også hygge og afslapning i sit lounge miljø med de populære, røde lædersofaer.
  • Delikat

    Delikat er to take-away sandwichbarer i Aalborg. Den ene finder du i Aalborg centrum, mens den anden deler adresse med Tonys Pizza ved Aalborg Zoo. Hos Delikat kan du få sandwich, salater, smørrebrød, tapas, og andet mad ud af huset. Delikats fører et bredt udvalg af internationalt inspirerede sandwiches. Råvarerne præsenteres flot i en montre i butikken.
  • Den Anden Side

    Restaurant Den Anden Side af Azzurra ligger ved kajen i Nørresundby - indrettet i Nørresundbys gamle havnekontor - med udsigt over fjorden direkte til Aalborg. Der serveres menuer af årstidens råvarer og fisk - så vidt muligt fra middelhavet. Den Anden Side af Azzurra tilbyder nøje udvalgte, egnsspecifikke, italienske vine til sine menuer.
  • Den Fede Ælling

    Den Fede Ælling er Aalborgs tredie flydende spisested fortøjret lige ved Limfjordsbroen mellem Restaurant Elbjørn og Prinses Juliana. Den Fede Ælling holder til i en husbåd med to terrasser: En tagterasse med udsigt over fjorden og en bagterrasse med "åben" gulv, hvor du både kan se og mærke Limfjordens vande. Den Fede Ælling byder på klassiske caferetter samt den såkaldte Andemad, hvor kokken har leget lidt med ingredienserne. Samtidig med cafestemningen er Den Fede Ælling også en cocktailbar, der serverer farvestrålende drinks som f.eks. Sex on the Boat eller Blue Ælling og har Cocktail Hour hver torsdag, fredag og lørdag aften.
  • Duus Vinkjælder

    Duus Vinkjælder ligger i kælderen under det berømte Jens Bangs Stenhus fra 1624. I Duus Vinkjælder er der vinkjælderstemning, og du kan hygge dig med en velskænket fadøl, få serveret en dansk frokost eller kaffe og kage. Om sommeren er der mulighed for udendørsservering på Nytorv uden for Duus Vinkjælder. Buffet eller middagsselskab arrangeres mod bestilling. Duus Vinkjælder er desuden hjemsted for Chr. IV's Laug.
  • Friis Modern Steakhouse

    Friis Modern Steakhouse er en moderne steak-restaurant, der byder på kvalitetsmad, der er hjemmelavet af kokke i det åbne køkken. Friis Modern Steakhouse er indrettet med pejs og champagnebar, og du kan vælge mellem at sidde lidt for dig selv eller med udsigt over resten af city-centret. Friis Modern Steakhouse serverer kød fra udvalgte danske oksehøjreb fra Himmerland, hvilket skulle garantere, at smagsoplevelsen er i top.
  • Hos Boldt

    Hos Boldt er en eksklusiv gourmet restaurant. Menuerne er franske specialiteter tilberedt af de bedste råvarer. Hver dag er der forskellige menuer, hvilket giver mulighed for at prøve nye lækre retter. Retterne er altid tilberedt med stor omhu og fantasi. Hos Boldt er placeret i Simonis gård - i en af Aalborgs mange historiske bygninger.
  • Hos Costa

    Hos Costa er en græsk restaurant i hjertet af Aalborg. Hos Costa serveres klassisk græsk mad med alt fra dolmades over tzatziki til brizoles og moussaka. Vinkortet byder naturligvis på både retsina og græsk rødvin, men du kan også lægge gane til vin fra andre lande, hvis du er lidt forbeholden over for de græske vinbønders evner udi vinbrygningens ædle kunst. Hos Costas helt store trækplaster er dog uden tvivl ejeren selv - og resten af personalet - der altid er parate til at bryde ud i sang og musik med hjemlandets opløftende melodier.
  • Il Ristorante Fellini

    Il Ristorante Fellini er en ægte oplevelse af italiensk stemning og italiensk mad fra det italienske køkken. Restaurantens italienske personale serverer udsøgte, klassiske retter og vine fra flere regioner. Menukortet indeholder sammensatte menuer kombineret med italienske specialiteter og enkeltstående retter.
  • Jensens Bøfhus

    Jensens Bøfhus er en kæde af restauranter, hvoraf der findes to stk. i Aalborg. En i centrum og en ved Aalborg Storcenter. Jensens Bøfhus er børnevenlige familierestauranter, der serverer billige frokostmenuer med bøffer i alle afskygninger og alt-du-kan-spise softice.
  • Jensens Bøfhus City Syd

    Jensens Bøfhus er en kæde af restauranter, hvoraf der findes to stk. i Aalborg. En i centrum og en ved Aalborg Storcenter. Jensens Bøfhus er børnevenlige familierestauranter, der serverer billige frokostmenuer med bøffer i alle afskygninger og alt-du-kan-spise softice.
  • Jin Cun

    Jin Cun betyder Guldbyen, der i den Aalborgensiske version vil sige kinesisk mad ved Aalborg havnefront. Restaurant Jin Cun deler bygning med Restaurant Zürich lige ud til Limfjorden. Restaurant Jin Cun byder på kinesisk buffet, mongolian barbeque og ala carte-retter i lokaler med plads til 160 gæster.
  • Kaffe Fair

    Kaffé Fair ligger i tilknytning til Aalborgs hovedbibliotek, men du kan besøge stedet, hvad enten du ønsker at læse imens eller ej. Kaffé Fair ejes af Daghøjskolen FOKUS, og personalet er alle unge kontanthjælpsmodtagere, der er ved at finde ud af, hvad de skal i deres liv. Kaffé Fair kokkererer alle sine madretter fra bunden, så vidt muligt af økologiske råvarer, og serverer kun "Fair trade" kaffe og te. Kaffé Fair er en hyggelig café med hjertet på rette sted.
  • Kebab House

    Kebab House i Aalborg er en klassisk pizza-restaurant med fokus på kebabretter. Kebab House er beliggende i Aalborgs gågade-miljø på torvet, hvor Bredegade bliver til Nørregade. Om sommeren kan du nyde Kebab Houses store udvalg af pizza og kebabretter uden for i skyggen eller solen ved Kebab Houses hyggelige udeservering.
  • Kilden

    Restaurant Kilden ligger i stueetagen af Hotel Hvide Hus. Her kan du f.eks. spise en veltilberedt fem-retters gourmet menu. Restauranten tilbyder et stort a la carte kort.
  • Kim's Kitchen

    Kim's Kitchen er kvalitetsmad af lækre, friske råvarer tilberedt med sjæl af kokken personligt. Hvad enten du er til take away, ønsker et hyggeligt cafebesøg eller skal bruge den helt store omgang catering til dit selskab, så er Kim's Kitchen leveringsdygtig - og der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten. Kim's Kitchen serverer både traditionelle cafe-retter som sandwich og burgere og mere klassiske danske retter som stjerneskud og hakkebøf med bløde løg. Du går heller ikke forgæves efter en tapas-menu, hvis lysten går i den retning. Hver fredag kokkereres der lækre take away-retter af den lidt mere komplicerede slags, der bare lige skal varmes og serveres, når du kommer hjem. Fredagen byder også på vinsmagning for alle af ugens vin specielt udvalgt af Kim's Kitchen.
  • Kronborg

    Restaurant Kronborg ligger på øen Egholm i Limfjorden, 5 minutters sejlads fra Aalborg Vestby. Restaurant Kronborg ligger som det første, du møder, når du forlader færgelejet. Der serveres dansk mad, og Kronborg giver mulighed for at nyde maden i det fri med udsigt ud over Limfjorden. Restauranten har kun sommeråbent.
  • La Bonta

    La Bonta ligger i centrum af Aalborg. La Bonta er både bageri, konditori og café, hvor du har mulighed for at nyde friskbagt brød, kage eller en sandwich i butikken.
  • Mad Donna

    Et kvalitetskøkken inspireret af det klassiske italienske - såvel som det internationale køkken. Maden bliver tilberedt i et åbent køkken, hvor der er mulighed for at følge med i processen. Det er et hyggeligt sted, med kunst som en del af oplevelsen.
  • Mortens Kro

    Restaurant Mortens Kro er en kosmopolitisk og hypermoderne restaurant, hvor design, kvalitet, arkitektur og gourmetmad danner rammen om noget helt specielt og oplevelsesværdigt. Foruden restauranten er der champagnebar og pejse, som er med til at skabe den helt rigtige stemning. En restaurant hvor maden, omgivelserne og stemningen giver dig en oplevelse ud over det sædvanlige. Mortens Kro tilbyder weekendophold samt after dinner hver fredag og lørdag med danske og internationale DJ´s. Mortens kro har udendørsservering om sommeren.
  • Moster Kær

    Hyggeligt spisested, cafe, bar, restaurant. De er det hele med mad som vores mor laver den. Fx. stegt flæsk med persillesovs, pariserbøf, stjerneskud eller hakkebøf med bløde løg.
  • Mundgott

    Mundgott reklamerer med hverken at være en restaurant eller en cafe, men derimod et brasserie, hvor man kan få stillet både den store og den lille sult. Beliggenheden har fjordkig og er samtidig lige ud til Toldbod plads med Aalborgs mest avancerede springvand, så Mundgott er særdeles velpaceret i Aalborgs bymidte. Menukortet byder på moderne, danske retter med lokale råvarer og stor kærlighed til frisk fisk og skaldyr.
  • Nadia's Cafe

    Nadia's Cafe en en hyggelig cafe med mange forskellige lækre retter. Nadia's Cafe har samme ejer som Nadia's Sandwich, der ligger lige ved siden af.
  • Natalie

    Ristorante Natalie er en utrolig populær restaurant for mennesker i alle aldre. Her er altid mange mennesker, og det er nødvendigt med bordbestilling. Ristorante Natalies koncept er "frit valg fra hele menu kortet", hvor du kan få to eller tre retter for billige penge. Maden er italiensk og mexicansk inspireret.
  • Orkideen

    Orkideen er et spisested i Aalborg, der fortrinsvis afholder større selskaber som reception, konfirmation, sølvbryllup og lignende. Orkideen har egne hyggelige lokaler i Aalborgs østby tæt ved universitetet, men er også leveringsdygtige i diner transportable, hvis du selv har egnede lokaler. Orkideens menukort byder på klassiske danske retter med fransk inspiration eller italiensk buffet. Orkideen er naturligvis også leveringsdygtig i drikkevarer til festen.
  • Pandekagehuset

    Pandekagehuset er en cafe og pandekagerestaurant ved Aalborgs lystbådehavn i Vestbyen. Pandekagehuset serverer både madpandekager med fyld som laks, kylling, rejer, serranoskinke, mexikansk krydret oksefars og meget mere samt dessertpandekager med fyld som æble-kompot, marcipan, is, chokolade og andet lækkert. Børn er selvfølgelig altid velkomne på Pandekagehuset og alle pandekager kan serveres i børnestørrelse.
  • Papegøjehaven

    Restaurant Papegøjehaven ligger i tilknytning til Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Restauranten har både frokost- og aftenåbent, men bordbestilling er nødvendigt. Restaurant Papegøjehaven lægger vægt på kvalitet og er ganske velbesøgt. Papegøjehaven har både store selskaber, ud-af-huset arrangementer og almindelig restaurantvirksomhed.
  • Paprika Gæstgiveri

    Gæstgiveri Paprika er noget så sjældent som en ungarnsk restaurant i Danmark. Paprika er kendt over hele Aalborg for sit store udvalg i schnitzler og sin hyggelige kælderstemning. Ungarnsk mad er kvalitetsråvarer og store portioner, og Gæstgiveri Paprika lever til fulde op til sin ungarnske inspiration. Den ungarnske tradition med at begynde enhver middag med en kop suppe holdes også i hævd på Gæstgiveri Paprika, der endda serverer suppen uden beregning. Gæstgiveri Paprika byder på et stort udvalg af vin - både fra Ungarn og andre lande - og du er også velkommen, hvis du blot ønsker at nyde en øl eller et glas vin uden at spise.
  • Peking House

    Restaurant Peking House er en traditionel kinesisk restaurant med alt, hvad hjerte begærer af kinesisk mad og kinesiske specialiteter. Der tilbydes både a la carte servering og mulighed for at vælge restaurantens ta´selv bord med et væld af retter. Restaurant Peking House er indrettet med respekt for den kinesiske kultur.
  • Penny Lane

    Penny Lane er en specialforretning i Aalborg centrum. Penny Lane her et udvalg af særlige oste, charcuteri, slik, brød og kaffe. Penny Lane er desuden vinhandel med et unikt udvalg af vine, spiritus og øl. Penny Lane sælger også en lang række delikatesser, og huser en café, hvor du kan smage de klassiske caféretter tilberedt af Penny Lanes udsøgte råvarer.
  • Prinses Juliana

    Restaurant Prinses Juliana er en flydende fiskerestaurant indrettet i det hollandske skoleskib, døbt af og opkaldt efter Prinses Juliana i 1932. Prinses Juliana er en gourmetrestaurant af højeste karakter, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken råvarer, tilberedning eller de omgivelser, hvor maden serveres. Er du til romantisk middag, firmafrokost eller bare en aftens forkælelse, så har Prinses Juliana meget at byde på.
  • Provence

    Restaurant Provence syder af fransk stemning - indretningen, musikken og gastronomien. På Provence er stemning og atmosfære i højsædet. Restauranten er smukt indrettet med kunst og franske specialiteter. Maden på Provence er en kulinarisk oplevelse. Maden serveres altid med friske, danske grøntsager. Her serveres kvalitetsmad til fornuftige priser. Har du specielle ønsker ift. din mad (diabetes, slankekur ell. andet), så kan du altid bestille specialtilberedte retter.
  • Restaurant Buffalo

    Restaurant Buffalo er et steakhouse i ordets klassiske forstand. Restaurant Buffalo byder på steaks i alle varianter og udskæringer og serverer også en svinemørbrad, et kyllingebryst eller en burger, hvis lysten trækker i den retning. Hos Restaurant Buffalo finder du også et udvalg af forretter og desserter, og alle deres retter kan sammensættes i forskellige menuer, så der kan spares gode penge. Restaurant Buffalo bryster sig også af sit udvalg af elegante vine, der præsenteres af et engageret personale i de hyggelige lokaler.
  • Restaurant Elbjørn

    Restaurant Elbjørn ligger til kaj et stenkast fra Limfjordsbroen i centrum af Aalborg. Her er historie om isbrydning samtidig med maritim atmosfære i restauranten eller på skibsdækket. Restauranten byder på udsøgte årstidsbestemte menuer samt forskellige retter fra kortet. Dertil kan nydes et udvalg af udsøgte vine.
  • Restaurant Fisk & Skaldyr

    Restaurant Fisk & Skaldyr i Aalborg ejes af køkkenchef Imad Chehab, der også ejer Løkken Fiskerestaurant og Nordjysk Festmad. Restaurant Fisk & Skaldyr byder på fisk i alle afskygninger - og selv om en enkelt oksemørbrad får sneget sig ind på menukortet - så er det fisk og skaldyr, der er i hovedsædet på restauranten. Restaurant Fisk & Skaldyr er også leveringsdygtig i et udsøgt sortiment af forskellige typer kaviar, og vinkortet er nøje udvalgt til at komplimentere retterne.
  • Restaurant Kniv & Gaffel

    Restaurant Kniv & Gaffel er en kro, der synes at have ligget i Aalborg Centrum i umindelige tider. Menukortet byder på klassiske danske bøffer med bagte kartofler. Restaurant Kniv & Gaffel ligger i et af Aalborgs gamle byhuse og har derfor en helt særlig stemning og charme.
  • Restaurant Kunst og Spaghetti

    Restaurant Kunst og Spaghetti er en italiensk inspireret restaurant, der hver dag selv laver alt sin fantastiske pasta. Der er i menukortet taget hensyn til både vegetarer, og dem som vil spise fedtfattigt. Restauranten har legekrog, hvor børnene kan lege efter maden. På væggene er der kunst, som jævnligt skifter.
  • Restaurant MEST

    Restaurant MEST er et spisested som lægger vægt på "den gode franske smag" i hyggelige omgivelser nær Mølleplads. Menukortet byder på franske specialiteter som østers og foie gras, men også klassiske retter som boeuf bearnaise med håndskårne pommes frites. Restaurant MEST komplimenterer menuen med et bredt udvalg af vine fra de franske regioner.
  • Restaurant Scheelsminde

    Restaurant Scheelsminde ligger 5 km fra Aalborg centrum. Scheelsminde er et hotel med selskabslokaler og restaurant. Restauranten har store panoramavinduer, så du kan nyde den veltilberedte mad med udsigt over den park, hotellet er bygget i. På Restaurant Scheelsminde lægges stor vægt på at servere kvalitetsvine. Restauranten har egen vinkælder, som kan besøges mellem retterne.
  • Rex Juice and Coffee

    Rex Juice and Coffee er en moderne juice, smoothies og sandwichbar. Rex Juice and Coffee har til huse på strøggaden midt i Kennedy Arkaden og byder på kvalitetsprodukter inden for juice, smoothies, sandwich, kaffe, the og muffins.
  • Rice In

    Rice In er et af Aalborgs nyeste bud på en Thai restaurant. I hyggelige og moderne lokaler byder Rice In velkommen til et menukort med alle de klassiske Thai-retter som Tom Yum Goong-suppe og Gaeng Pet Beth Yang-and. Hos Rice In bestemmer du selv, hvilken slags kød, du ønsker i din mad, idet de thailandske retter kan laves med både oksekød, svinekød, kylling, rejer, laks og vegetarisk. Rice In er også populær som take away-restaurant og betjener masser af sultne hjemme-spisere hver eneste dag. Rice In er ud over det thailandske køkken en cocktail-bar, hvor der serveres farverige drinks til tilforladelige priser.
  • Rold StorKro

    Rold Storkro ligger lige midt i Rold Skov, Danmarks største skov lige syd for Aalborg. Rundt om Rold Storkro fører Rold Skovs mange skovstier frem til moser, søer, Thingbæk Kalkmine, Spillemandsmuseet, Lincoln Log Cabin samt nærmest uendelige variationer af dyr og planter. Selve Rold Storkro byder på moderne værelser, indendørs swimming pool, pejs, sauna, mini-golf og meget mere. I restauranten serveres kvalitets-retter præget af danske råvarer, mens gæsterne kan nyde udsigten over Gravlev Ådal og hilse på dådyrene, der nysgerrigt kigger ind gennem panorama-vinduerne.
  • Romeo og Julie

    Restaurant Romeo og Julie er et pizzeria og en familierestaurant. Du kan få alt inden for pizza, pasta og kødretter. Restaurant Romeo og Julie serverer billige frokostretter, og du kan nyde deres store pizza/pasta ta´selv bord. Til aften kan du vælge mellem forskellige menuer eller a la carte. Om sommeren er der udendørs servering i den hyggelige baggård.
  • Sams Barbeque

    Sams Barbeque er et hyggeligt lille spisested i to plan i Aalborgs gågade lige for enden af Jomfru Ane Gade. Hos Sams Barbeque finder du et omfattende udvalg af pizza og altid en roterende grill med kebabkød, der skæres ned, så snart du bestiller. Sams Barbeque har udviklet sig til et af Aalborgs bedst kendte pizzariaer og høster allesteds roser for sin indbagte kebab nummer 40d, der skulle smage legendarisk.
  • San Giovanni

    Restaurant San Giovanni er en ægte, italiensk slow food restaurant, hvor kvalitet er i højsædet. Her serveres autentisk, italiensk madkunst, og familien Volpi sætter en ære i at lade dig hengive til den italienske stemning. Restaurant San Giovanni har en vinkælder med mere end 350 velopbevarede vine.
  • Scandic Garden

    Restaurant Scandic Garden finder du på Hotel Scandic, som ligger i udkanten af Aalborg. På menukortet finder du et stort udvalg af både danske og internationale retter. Restauranten ligger midt i hotellet, hvor du kan nyde en dejlig udsigt samtidig med, at du får en god gastronomisk oplevelse.
  • Shan Kou

    Shan Kou er en japansk/malaysisk restaurant, der ligger med udsigt over fjorden lige ved Limfjordsbroen. Shan Kou fungerer efter spis-hvad-du-kan princippet, hvor man for en fast pris kan forsyne sig med så meget sushi og varme malaysiske retter, som man har lyst til. Maden kører ind i restauranten på et rullebånd, så gæsterne selv kan række ud og snuppe en tallerken. Bag Shan Kou står Ling Guang Chen, der er specialist i malaysiske retter, der sædvanligvis er krydret særdeles generøst med karry, chili og andre stærke sager, men den aalborgensiske udgave af malay-retterne er tilpasset danske ganer og mildnet en smule fra de originale opskrifter.
  • Skovbakken

    Skovbakken er restauranten i Aalborg Zoo, hvor der både serveres kvalitets fast food samt almindelige restaurantionsretter. Skovbakken er et selvbetjenings-spisested, hvor al maden alligevel er friskproduceret af faguddannede kokke. Skovbakken er også tilgængelig for selskaber og byder i den forbindelse velkommen gennem egen indgang fra Faunavej.
  • Skydepavillonen

    Skydepavillonen ligger for foden af Aalborgtårnet og er klar til at afholde fester og receptioner af stort set alle størrelser. Menuen kan sammensættes nøjagtigt efter gæstens ønsker, men er som udgangspunkt dansk, italiensk og fransk inspireret. Skydepavillonen er også anerkendt som leverandør af diner transportable og leverer til såvel små som store selskaber.
  • Sohngaardsholm Slot

    Gastronomi og service er i højsædet på slottet, og restauranten står lys og indbydende med højt til loftet, rokokostole og håndsyede duge. Slottet er den ideelle ramme til et romantisk bryllup, firmafest, julefrokost, fødselsdag, konference eller en hyggelig middag for to.
  • Stygge Krumpen

    Stygge Krumpen er en klassisk fransk indrettet restaurant. Fra det åbne køkken ser kokkene en ære i at tilberede maden af de bedste råvarer afstemt efter årstiden. Om formiddagen serveres der desuden en lækker brunch. Ud over restauranten består Stygge Krumpen af Café Stygge og fiskerestaurenten Stygge's Fisk & Steak.
  • Stygge's Fisk & Steak

    Stygge's Fisk & Steak ligger på 1. salen af Café Stygge og er en del af Stygge Krumpen, der ud over Stygge's Fisk & Steak består af restaurant og café. Stygge's Fisk & Steak byder på en lækker buffet med fisk og skaldyr, der varierer efter, hvad dagens fiskeauktion har gjort tilgængeligt. Menukortet byder bl.a. på laks, hellefisk, indbagte rejer, blæksprutte, krabbesalat, blåmuslinger, jomfruhummerhaler, krabbekløer og meget mere. Til ikke- fiskespisere serveres der oksesteaks, så alle kan blive mætte.
  • Sunset Boulevard

    Sunset Boulevard er fedtfattige sandwich og pommes frites lige til at tage med eller spise i restauranten på den klassiske fast food-maner. Sunset Boulevard byder også på salater, frugt og smoothies, men det største trækplaster er nok, at du selv kan bestemme, hvilket fyld du vil have i din sandwich ud fra den store buffet af tilbehør.
  • Sushi Sushi

    Restaurant Sushi Sushi er Aalborgs eneste sushi restaurant og sushi take away. Her kan du nyde sushi tilberedt af de bedste råvarer, og trods overkommelige priser er der absolut ikke gået på kompromis med kvaliteten og smagsoplevelsen. Restaurant Sushi Sushi fungerer både som a la carte restaurant og take away.
  • Søgaards Bryghus

    Restaurant Søgaard Bryghus er Aalborgs mikro bryggeri, der også huser en restaurant. Søgaards Bryghus er fordelt på to plan med restaurant i stueplan og bryggeri i kælderen. I bryggeriet har du mulighed for at følge brygprocessen. Restaurant Søgaards Bryghus serverer veltilberedt mad tilberedt af årstidens råvarer, hilket betyder, at menukortet følger årets gang. Til maden kan du nyde bryggeriets eget øl, og ønsker du vejledning i hvilke øltyper, der passer til den mad, du vælger, er dette også muligt. Om søndagen tilbyder Søgaards Bryghus sn stor brunchbuffet med alt hvad dertil hører af friskpresset appelsinjuice, scrambled eggs, bacon, charcuteri, leverpostej, frugt, brownies, hjemmelavet marmelade og meget mere.
  • Thai Garden

    Thai Garden er en klassisk thai-restaurant med et omfattende menukort. Thai Garden byder ud over a la carte-menuen på Thai Barbeque Buffet, hvor du spiser alt, hvad du kan rumme, fra en buffet med friske grøntsager og fersk kød, der barbeques af den thailandske kok på få minutter, mens du venter. Alle Thai Gardens hovedretter fåes naturligvis med kød efter ønske, men er du ikke kødspiser byder Thai Garden på et større udvalg af vegetariske retter, så alle kan gå mætte fra restauranten.
  • Utzon Cafe & Restaurant

    Utzon Cafe & Restaurant er beliggende i Utzon-centret med udsigt over Limfjorden. Utzon Cafe & Restaurant er et moderne spisested baseret på Nordjysk og Aalborgensisk inspiration krydret med strejf af Australien, Spanien, Mexico og Kina. I Utzon Cafe & Restaurant kan du få sandwich, tapas, salat, fiskeretter og meget mere - alt af de bedste råvarer. Hver weekend serveres champagnebrunch, der - hvis vejret tillader - kan nydes på Utzon-centrets udendørs terrasse.
  • Vero Gusto

    Vero Gusto ligger på SAS Radisson hotel for enden af Jomfru Ane Gade. Vero Gusto har overtaget efter Restaurant Il Mulino, men serverer stadig klassisk italiensk mad og tilbyder en lang række italienske specialiteter fra deres menu. Vero Gusto er også leverigsdygtig i pizza ud af huset.
  • Warhol Café & Lounge

    Warhol Café & Lounge har overtaget efter den hedengangne Café Rendezvous i Jomfru Ane Gade i centrum af Aalborg. Warhol Café & Lounge er inddelt i tre områder, café og cocktailbar i stueetagen og musikcafé på førstesalen. Warhol Café & Lounge serverer forskellige lette retter og i weekenden er der live musik. Om sommeren giver Warhol Café & Lounge mulighed for at sidde udenfor.