Spillesteder i Aalborg

Kategorien spillesteder i Aalborg er en oversigt over Aalborgs spillesteder. Aalborg tilbyder en lang række spillesteder, hvor der er mulighed for at høre livemusik og opleve såvel lokale bands som internationale bands. I denne kategori har du mulighed for at finde det spillested, du søger, og som spiller den livemusik, du har lyst til at lytte til. Siden kan bruges som en guide til spillesteder i Aalborg.
  • 1000 Fryd

    1000 Fryd er en alternativ cafe i Aalborg centrum udelukkende drevet af frivillige. På 1000 Fryd er der mulighed for at få en kop kaffe eller drikke en øl, mens du læser aviser eller forskellige blade. Der er desuden bordfodbold, dart og forskellige brætspil. På 1000 Fryd er der ofte livemusik, hvor forskellige lokale og internationale bands spiller musik fra hele verden. Du kan på 1000 Fryds hjemmeside se et program over musikken på 1000 Fryd.
  • Café Frederiksberg

    Café Frederiksberg er Aalborgs største værtshus med over 100 år på bagen. Kan du lide der sker noget, så er "Frede" lige noget for dig. De har masser af musikarrangementer. Der er også storskærm, når lejligheden byder sig. Desuden kan du spise billigt. Der er livemusik 1. og 3. fredag i hver måned og bluesjam hver torsdag.
  • Cafe Saltlageret

    Café Saltlageret ligger i Jomfru Ane Gade i Aalborg centrum. Café Saltlageret er en kombineret cafe/restaurant og natklub. Om eftermiddagen er caféen åben, og der serveres forskellige lækre caféretter. I weekenden er der ofte mulighed for at høre livemusik. Om sommeren byder Café Saltlageret på udendørsservering.
  • Emma

    Emma er et af Jomfru Ane Gades mest alsidige etablisementer, idet stedet rummer såvel cafe, diskotek, cocktailbar og livemusik. Emma har til huse midt i Gaden, hvor bl.a. Restaurant Fyrtøjet tidligere bød gæsterne indenfor. Bygningen har dog fuldstændig skiftet stil med indtoget af Emma, der har indrettet sig i moderne lounge stil med en 1. sal, der fortrinsvis er rock-orienteret og en stueetage i vocal house-stemning. Hos Emma finder du et stort udvalg af farvestrålende cocktails, og det er også Emma, der byder velkommen til større partys som f.eks. Release Me med eliten inden for Danmarks DJs samt Paradise Hotel torsdagsklub, hvor du kan feste med deltagerne fra reality-showet, Paradise Hotel. Det er muligt at reservere bord eller holde sin egen privatfest - begge dele over Emma's hjemmeside.
  • Huset

    Huset er et kulturhus, der danner rammen om kreativ udfoldelse, kulturelle oplevelser og socialt samvær. Huset har et bredt udbud af kulturelle tilbud til Aalborgs borgere. Huset rummer en café, hvor der serveres dagens ret, forskellige lette caféretter samt kolde og varme drikke. Der er mulighed for at læse avisen eller spille et brætspil. Huset har forskellige værksteder, som stilles gratis til rådighed; et kreativ værksted, medieværksted, croquis og øvelokaler. Huset har løbende forskellige kunstudstillinger i sit galleri. Der afholdes forskellige kulturelle arrangementer og koncerter med kendte og mindre kendte musikere.
  • Irish House

    Irish House er Aalborgs irske pub, hvor der altid er venlige mennesker og klassiske irske sing-alongs. Irish House er indrettet i to plan i en købmandsgård fra 1616 i renæssancestil. Hos Irish House bydes der udover den klassiske Guinness på en lang række forskellige engelske og irske øl, såvel som andre internationale og danske ølmærker. Whiskey af irsk og skotsk fabrikat kommer du heller ikke til at vente længe på. Torsdag, fredag og lørdag er der livemusik på Irish House, og de store og mindre fodboldkampe vises altid på storskærm.
  • John Bull Pub

    John Bull Pub er en rigtig engelsk pub i centrum af Aalborg. På John Bull Pub finder du et stort udvalg af danske og internationale ølmærker. John Bull Pub tilbyder sine gæster et utal af kendte og ukendte whiskytyper samt et stort udvalg af kvalitets cognac og cigarer. John Bull Pub byder løbende på forskellige musikarrangementer, hvor danske eller internationale musikere spiller live musik. Der vises mange engelske fodboldkampe på storskærm. På John Bull Pub kan du opleve rigtig engelsk pub stemning.
  • Old Games Pub

    Old Games Pub er en rigtig engelsk pub i centrum af Aalborg. På Old Games Pub finder du et stort udvalg af danske og internationale ølmærker. Old Games Pub tilbyder sine gæster et utal af kendte og ukendte former for spiritus. Old Games Pub har hver eneste fredag og lørdag besøg af enten et dansk eller internationalt orkester, som spiller live musik. På Old Games Pub kan du opleve rigtig engelsk/skotsk pub-stemning.
  • Pigen og Trompeten

    Pigen og Trompeten ligger i centrum af Jomfru Ane Gade. På Pigen og Trompeten er der ofte livemusik med mindre bands. Festen forsætter hver weekend, hvor DJ'en spiller forskellig god musik. Der er mulighed for at holde privat fest på Pigen og Trompeten. Pigen og Trompeten henvender sig ikke til det helt unge publikum og fastholder derfor en aldersgrænse på 21 år for at komme ind.
  • Skråen

    Skråen er Nordjyllands rytmiske spillested. Her spilles mere end 300 koncerter om året med alt fra lokale kunstnere til store udenlandske navne. Skråen kan med stolthed sige, at det er Nordjyllands største og mest populære spillested. Skråen er også stedet, hvor både kendte og nye, håbefulde standup-komikere optræder.
  • Studenterhuset

    Studenterhuset ligger i Aalborg centrum og fungerer både som bar, cafe og musiksted. Studenterhuset er ene og alene styret af studerende. På studenterhuset i Aalborg mødes studerende fra Aalborgs uddannelsesinstitutioner til en kop kaffe og en øl eller til et af de mange arrangementer i cafeen. Studenterhuset er samtidig et spillested, hvor der løbende er forskellige større koncerter med danske og udenlandske bands.
  • Symfonien

    Symfonien er hjemsted for Aalborg Symfoniorkester, mens bruges også til andre arrangementer. Symfonien og Aalborg Symfoniorkester præsenterer hvert år adskillige solister og dirigenter fra verdenseliten. Aalborg Symfoniorkester med tilnavnet Det Kongelige Kapel i Provinsen akkompagnerer ofte Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater.
  • The Wharf

    The Wharf er en stemningsfyldt pub, hvor musik ikke forstyrrer samtalen - med mindre der er livemusik. The Wharf er kendt for sit store øludvalg, specielt øl tappet fra de mange danske mikrobryggerier, men også udenlandsk øl såsom engelsk øl, tysk øl og belgisk øl. The Wharf kan også byde på et eksklusivt whisky-kort, hvis det er det, der frister. The Wharf har af og til livemusik, hvor der er mulighed for at høre forskellige lokale kunstnere spille. Der vises ofte sport og specielt engelske fodboldkampe i pubben.
  • Aalborg Kongres & Kulturcenter

    Aalborg Kongres & Kulturcenter var tidligere kendt som Aalborghallen, men siden 1990, hvor den tilhørende Europahallen blev åbnet, har navnet været Aalborg Kongres & Kulturcenter. Aalborg Kongres & Kulturcenter byder på alt inden for messer, udstillinger, koncerter, teatre og kongresser. Det er i Aalborg Kongres & Kulturcenter, at Socialdemokraterne holder sin årlige kongres og det er - uden sammenligning i øvrigt - i Aalborg Kongres & Kulturcenter, at Cirkusrevyen vises som det eneste sted uden for København. Aalborg Kongres & Kulturcenter har gennem tiderne budt adskillige verdensstjerner velkommen til optræden i Aalborg - og de har, siden Cliff Richard begyndte traditionen i 1997, alle plantet et træ i den nærliggende Kildeparken. Alt dette havde aldrig været muligt uden det utrættelige arbejde, der udføres af Aalborg Kongres & Kulturcenters direktør Ernst Trillingsgaard, der i 2009 blev udnævnt til "Danmarks ubestridte kulturkøbmand", da han modtog Dansk Eksportforenings initiativhæderspris.