Skøjtehaller i Aalborg

Skøjtehaller i Aalborg indeholder mulighederne for skøjteløb i Aalborg. Hvad enten du løber på skøjter sammen med vennerne, dyrker skøjteløb som sport eller har lyst til en rask ishockeykamp, så har du brug for en skøjtehal i Aalborg, og skøjtebaner er, hvad denne kategori indeholder. Denne side kan således bruges som guide til skøjtehalller i Aalborg.
  • Gigantium

    Gigantium er Aalborgs store fleksible idræts- og kulturcenter, hvor mange idrætsbegivenheder og arrangementer afholdes. Det 25000 kvadratmeter store center rummer to skøjtehaller, to idrætshaller i forskellig størrelse og mødelokaler. Gigantium er hjemmebane for Aalborg Damehåndbolds elitedivisionshold, AaB Håndbolds Håndboldligahold og AaB Ishockeys isligahold. På Gigantiums hjemmeside er der en løbende oversigt over de arrangementer, der afholdes på stedet, hvilket både inkluderer koncerter, messer og loppemarked. Gigantium holder åbent for offentligt skøjteløb, hver fredag, lørdag og søndag.
  • Skøjtebanen C.W. Obels Plads

    Hvert år fra sidst i november til midt i marts måned opfører Aalborg Kommune en udendørs skøjtebane på C.W. Obels Plads. Skøjtebanen er åben for alle, og der er gratis adgang. Det er muligt at leje skøjter, hvis du ikke har dine egne. Skøjtebanen er omgivet af cafeer og restauranter, så det er let at få en kop varm chokolade eller kaffe og en bid mad, når skøjterne er slidt op.