Shopping i Aalborg

Shopping i Aalborg leder dig i retning af Aalborgs mange shoppingmuligheder. Skal du ud at shoppe i Aalborg, så har du her i kategorien om shopping i Aalborg muligheden for at finde den shoppingmulighed, du søger efter. Billigt tøj, eksklusivt tøj, festtøj, arbejdstøj, sportsudstyr, børnetøj, dametøj, herretøj, sko, lingeri eller legetøj - er du til shopping, så finder du det her i Aalborg Guiden. Du kan vælge mellem mange spændende butikker i City Syd eller Aalborgs midtby.
  • Friis, Aalborg Citycenter

    Friis, Aalborg Citycenter er 60.000 kvm specialbutikker i to etager med et Fitness World fitnesscenter på toppen og parkeringsforhold for 850 biler i kælderen. Friis, Aalborg Citycenter har til huse i de totalt ombyggede bygninger, der tidligere rummede Metax Parkeringshus og Magasin. Med etableringen af Friis, Aalborg Citycenter satses der på at udvide shoppingoplevelsen i Aalborg østover fra Vesterbro og Bispensgade og skabe mere sammenhæng i bymidten ud mod Musikkens Hus, Utzon Center og Nordkraft med flere. Fokus i Friis, Aalborg Citycenter ligger på fashion, design, gadgets, sport og living, og du finder bl.a. Samsøe & Samsøe, IC Companys, G-Star, H & M, Bianco, Femilet, Bahne, Fætter BR, Arnold Busck, Sony Center, Gamestop og TP Musik mellem de 60-75 butikker centret rummer. Friis, Aalborg Citycenter byder også på lidt til ganen, og den mest promoverede restaurant er vel nok Friis Steakhouse, der bl.a. ejes af den kendte TV-kok Morten "Kok" Nielsen, der også står bag Mortens Kro.
  • Kennedy Arkaden

    Kennedy Arkaden ligger centralt i Aalborg over for banegården. Kennedy Arkaden indeholder et parkeringshus, som gør det nemt for dig at parkere lige der, hvor du handler. I Kennedy Arkaden er der kontorer, Aalborgs største biograf, frisør, spisesteder, netcafé, supermarked og en række forskellige specialbutikker. Kennedy Arkaden indeholder også Aalborg busterminal, hvorfra der afgår busser til Aalborg og resten af Nordjylland.
  • Shoppen

    Shoppen er placeret i City Syd lige ved Aalborg Storcenter og er et af Aalborgs nyeste shoppingcentre. Shoppen har til huse i bygningen, der tidligere rummede Aalborg Vandland og er omgivet af 480 gratis parkeringspladser. I Shoppen finder du 18 forskellige lejemål inden for adskillige kategorier. Flest tøjbutikker i form af Vero Moda, H&M, Deichmann, Femilet, Jack & Jones, Stadium og Vila, men også elektronik hos Sony Center, chokolade hos Sv. Michelsen, bøger hos Centerboghandel, isenkram hos Bahne samt afslapning og hygge i Legeland Shoppen, Baresso og Sunset Boulevard. Hvis du mere er til velvære og kropspleje byder Shoppen også på KC Beauty, frisør Poul M og Fitness DK.
  • Aalborg City

    Aalborg City er en sammenslutning af de butikker og erhvervsdrivende, som har til huse i Aalborg centrum. Aalborg City er Aalborgs to gågader; Algade og Bispensgade, der med de mange historiske bygninger giver hygge og atmosfære til shoppingturen. Aalborg City byder på boghandlere, computerbutikker, cykelhandlere, fotohandlere, frisører, tøjbutikker, sportsbutikker, legetøj, rejsebureauer og meget mere. Dertil kommer de mange caféer og restauranter, som er med til at gøre shoppingturen til en god oplevelse. Aalborg City har løbende forskellige arrangementer såsom Aalborg City Day & Night, hvor butikkerne har masser af gode tilbud, og gågaderne byder på underholdning for hele familien.
  • Aalborg Storcenter

    Aalborg Storcenter ligger i City syd og er indkøbsmuligheder for dig, som gerne vil have bilen med på indkøb. I Aalborg Storcenter er 65 specialbutikker og et Bilka varehus samlet i samme indkøbscenter. Aalborg storcenter har 2300 gratis parkeringspladser, som giver dig mulighed for at køre lige til døren. Aalborg Storcenter tilbyder følgende: banker, computerbutikker, fotohandlere, grønthandler, frisører, tøjbutikker, sportsbutikker, legetøj og meget mere; alt sammen i samme indkøbscenter, hvor det aldrig regner og altid er en behagelig temperatur.