Kulturhuse i Aalborg

Kulturhuse i Aalborg rummer de kulturelle samlingssteder, hvor en stor del af Aalborgs kulturliv mødes og udveksler erfaringer og synspunkter. I kulturhusene finder du eksempler på mange forskellige typer kultur, lige fra koncerter til udstillinger, idræt og bevægelse samt mad og drikke. Kulturhuse i Aalborg byder både på professionelle kultur-udøvere og muligheder for, at den almindelige borger selv kan prøve kræfter med de kulturelle udfoldelser. Find dit kulturhus i Aalborg her i Aalborg Guiden.
Kastetvej 83
9000 Aalborg
I Haraldslund Vand- og Kulturhus finder du både svømmehal, motionscenter og bibliotek. Alt er inden for de seneste år sat i stand og fremtræder nu nyt og moderne. I svømmehallen er der tre bassiner; to med varmt vand og et 25 meter langt bassin beregnet til banesvømning. Motionscentret i Haraldslund tilbyder topmoderne faciliteter. Her har du mulighed for individuel styrke- og konditionstræning, men der findes også et stort udbud af holdtræning i et indbydende træningsmiljø. Biblioteket i Haraldslund hører under Nordjyllands Landsbibliotek.
Hasserisgade 10
9000 Aalborg
Huset er et kulturhus, der danner rammen om kreativ udfoldelse, kulturelle oplevelser og socialt samvær. Huset har et bredt udbud af kulturelle tilbud til Aalborgs borgere. Huset rummer en café, hvor der serveres dagens ret, forskellige lette caféretter samt kolde og varme drikke. Der er mulighed for at læse avisen eller spille et brætspil. Huset har forskellige værksteder, som stilles gratis til rådighed; et kreativ værksted, medieværksted, croquis og øvelokaler. Huset har løbende forskellige kunstudstillinger i sit galleri. Der afholdes forskellige kulturelle arrangementer og koncerter med kendte og mindre kendte musikere.
Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Nordkraft er et dynamisk hus, hvor kultur og idræt mødes og sikrer hele regionens borgere oplevelser og attraktioner. I bygninger, der tidligere husede Aalborgs gamle kraftværk, byder Aalborg Kommune velkommen til adskillige virksomheder, der tilbyder forskellige kulinariske og kulturelle oplevelser. I Nordkraft finder du bl.a. Skråen med sine musikalske arrangementer, Biffen med de smalle film, lækker italiensk mad på Restaurant Azzurra og meget, meget mere. Nordkraft er sammen med Musikkens Hus og Utzon-Centret en del af Aalborg Kommunes satsning på at forny og forskønne Aalborgs havnefront.
Gammeltorv 10
9000 Aalborg
Studenterhuset ligger i Aalborg centrum og fungerer både som bar, cafe og musiksted. Studenterhuset er ene og alene styret af studerende. På studenterhuset i Aalborg mødes studerende fra Aalborgs uddannelsesinstitutioner til en kop kaffe og en øl eller til et af de mange arrangementer i cafeen. Studenterhuset er samtidig et spillested, hvor der løbende er forskellige større koncerter med danske og udenlandske bands.
Slotspladsen 4
9000 Aalborg
Utzon Center er et udstillings- og videnscenter på Aalborgs Havnefront. Utzon Center ønsker at formidle kunst, design og arkitektur til alle interesserede og lægger stor vægt på ikke kun at være et center for eliten. I Utzon Center afholdes skiftende udstillinger, og der kan ses eksempler på Jørn Utzons arbejde gennem skitser, billeder m.m. I Utzon Center findes et arkitektur-bibliotek og Utzon Arkivet, der rummer omkring 12000 Utzon-tegninger. Ligesom der findes en Utzon Center Butik, der sælger bøger, plakater og postkort samt designklassikere inden for brugskunst. Utzon Center rummer også Utzon Cafe & Restaurant, der byder på gourmetmad i afslappede omgivelser. Utzon Center huser en særlig hyldest til Jørn Utzons far, Aage Utzon ved at præsentere hans arbejde som skibsingeniør ved Aalborg Skibsværft gennem en Spidsgatterbåd og en Aalborg Jolle.