Bygningsværker i Aalborg
Bygningsværker i Aalborg giver dig overblik over bygningsværker i Aalborg. Hvis du er på udkig efter et bemærkelsesværdigt bygningsværk i Aalborg, så
giver denne oversigt dig mulighed for hurtigt og enkelt at finde det bygningsværk i Aalborg, du søger. Kategorien indeholder bygningsværker som
Aalborgtårnet, Aalborghus Slot, Jens Bangs Stenhus og andre berømte bygningsværker i Aalborg og omegn.
Find det bygningsværk i Aalborg du søger i Aalborg Guidens kategori om bygningsværker Aalborg.
Algade 48
9000 Aalborg
Aalborg Historiske Museum rummer en historisk udstilling, der fortæller købstadens og egnens historie fra de sidste 1000 år. En af Aalborg Historiske
Museums mest bemærkelsesværdige seværdigheder er Aalborgstuen fra 1602, der er landets bedst bevarede borgerlige interiør fra renæssancen. Aalborg
Historiske Museum byder på forskellige faste udstillinger, bl.a. en stor samling af lokalt fremstillet sølvtøj og glas. Året igennem er der forskellige
skiftende særudstillinger, fortrinsvis med genstande fra museets egne magasiner.
Klosterjordet 1
9000 Aalborg
Aalborg Kloster eller Helligåndsklosteret, som det hedder i folkemunde, kan dateres tilbage til 1431, hvor den velhavende Maren Hemmings skænkede grunden,
så der kunne oprettes et helligåndshus, hvor fattige og syge kunne få hjælp. Aalborg Klosters nuværende bygninger er fra 1434, men er renoveret og ombygget
adskillige gange siden med respekt for husets "ånd", så Aalborg Kloster i dag er et af Danmarks bedst bevarede med bl.a. udsøgte kalkmalerier fra omkring
år 1500 i kapitelsalen. Aalborg Kloster har ud over munke og nonner rummet så forskellige ting som katedralskole, hospital, latinskole samt modstandsgruppen
Churchill-klubben, der huserede fra klosterets gemakker under 2. Verdenskrig. I dag benyttes klosteret bl.a. til ældreboliger, rundvisninger og
arrangementer.
Gammel Torv 2
9000 Aalborg
Aalborg Rådhus er fra 1762 og bygget i senbarok/rokoko-stil. Aalborg Rådhus beskrives af aalborgensere som "det gamle rådhus", da den kommunale
administration flyttede ud i 1912, men Aalborg Rådhus blev stadig benyttet til byrådsmøder frem til 1970. I dag fungerer Aalborg Rådhus kun til
repræsentative formål samt til borgerlige vielser. Indskrevet over indgangsdøren til Aalborg Rådhus findes Frederik V's valgsprog "Prudentia et Constantia"
- "Klogskab og Fasthed".
Slotspladsen 1
9000 Aalborg
Aalborghus Slot er opført 1539-1555 af Christian III. Slottet fungerede som bolig for kongens lensmand og oplagsplads for de naturalieydelser, kongen
modtog fra hele Nordjylland. Om dagen har fodgængere adgang til slotsgården og parken. 1. maj-31. oktober er der mulighed for at se fangehullet
mandag-fredag kl. 8-15 og de underjordiske gange alle dage kl. 8-21.
Sønder Skovvej 30
9000 Aalborg
Aalborgs højeste tårn ses med sine 105 meter i Aalborgs bybillede. Selve tårnet er 55 meter højt, men dets placering på en bakketop, gør det 50 meter
højere. Aalborgtårnet ligger smukt i Mølleparken og på toppen mødes du af en fantastisk udsigt over Nordjylland. Der sælges mad og drikke fra bistroen i
Aalborg Tårnet.
Algade 40
9000 Aalborg
Budolfi Kirke er opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus, hvis helgendag er den 17. juni. De ældste dele af Budolfi Kirke kan dateres tilbage
til år ca. 1100, men resten af Budolfi Kirke er hovedsagelig bygget omkring år 1400 i gotisk stil som senere er til- og ombygget. Budolfi Kirke har
siden 1554 været Aalborg Stifts Domkirke. I kirken er der plads til ca. 650 kirkegængere.
Hobrovej 9
9000 Aalborg
Casa Corner er en stor barokvilla anno 1905, som efter sigende skulle være en af de mere spændende bygningsværker i området omkring Skovbakken og
Mølleparken. Casa Corner er indrettet som Bed & breakfast med velindrettede værelser med egen indgang. Villaen ligger placeret ca. 10 minutters gang
fra centrum, banegården og busstationen.
Algade 19
9000 Aalborg
Gråbrødrekloster Museet er et underjordisk museum, der ligger under en af Aalborgs travleste forretningsgader. Gråbrødrekloster er en velbevarede ruiner
fra af det gamle middelalderkloster. Udstillingen rummer modeller, fund og plancher om udgravningerne og om klosterlivet i middelalderens Aalborg.
Toften 1
9370 Hals
Hals Skanse er opført i 1620'erne for at beskytte Aalborg og omegn mod indtrængere gennem Limfjorden. Hals Skanse har været part i adskillige slag gennem
årene og er blevet udbygget og genopbygget adskillige gange. Ud over militærbrug har Hals Skanse fungeret som kolera-karantænestation, kommunekontor og
bibliotek. Under 2. Verdenskrig benyttede de tyske besættelsestropper Hals Skanse som kommandostation, og tyskerne var så glade for skansen, at de først
overgav sig den 17. maj 1945. På Hals Skanse ligger i dag Hals Museum med udstillinger om lokal- og kulturhistorie, og hver sommer arrangeres forskellige
former for teater - og der afholdes sortkrudtfestival - for at genoplive livet og slagene på skansen gennem tiden.
Østerågade 9
9000 Aalborg
Jens Bangs Stenhus et et storslået renæssancehus opført 1624 af storkøbmand Jens Bang. Med sine fem etager var huset storslået i datidens bybillede.
Huset har i mere end 300 år været hjemsted for Aalborgs ældste apotek, Svane Apoteket. I kælderen under Jens Bangs Stenhus ligger Duus Vinkjælder, hvor
Christian IV's laug holder til.
Østerågade 25
9000 Aalborg
Jørgen Olufsens Gård er bygget i 1616 af Aalborgs daværende borgmester Jørgen Olufsen. Jørgen Olufsens Gård er et kombineret stenhus og bindingsværkshus med
store kælderporte, der blev benyttet, når skibene i sin tid lagde til lige ved huset. Jørgen Olufsens Gård er et pakhus i tre stokværk og rigt udsmykket med
relieffer og skulpturer, der nok kan besæftige de historie- og arkitekturinteresserede i en rum tid. Bl.a. findes en figur af rødfyrretræ, der forestiller
en kvinde - måske blomstergudinden Flora - der har overlevet siden gården blev bygget. Teorien bag figurens overlevelse er, at bier har benyttet figuren som
bistade og derved imprægneret den med bivoks. Jørgen Olufsens Gård har angiveligt inspireret Jørgen Olufsens halvbror Jens Bang, da denne byggede sit
stenhus i 1624.
Kong Christians Alle 50
9000 Aalborg
Kunsten eller "Kunsten Museum of Modern Art" er det fulde navn for det, der tidligere hed Nordjyllands Kunstmuseum. Kunsten fik sit nye navn i 2008.
Kunsten viser store udstillinger med moderne dansk og international kunst. Kunstens forskellige udstillinger udskiftes løbende. Der er desuden en
museumscafé med udsigt til skulpturparken, der omgiver museet. Selve bygningen er et kunstværk i sig selv, der blev opført i årene 1968-1972 efter
tegninger af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël. I Kunstens tilknyttede butik er det muligt at købe postkort og plakater med mange af
kunstværkerne. Der opkræves en mindre entré for at se udstillingerne.
Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Nordkraft er et dynamisk hus, hvor kultur og idræt mødes og sikrer hele regionens borgere oplevelser og attraktioner. I bygninger, der tidligere husede
Aalborgs gamle kraftværk, byder Aalborg Kommune velkommen til adskillige virksomheder, der tilbyder forskellige kulinariske og kulturelle oplevelser. I
Nordkraft finder du bl.a. Skråen med sine musikalske arrangementer, Biffen med de smalle film, lækker italiensk mad på Restaurant Azzurra og meget, meget
mere. Nordkraft er sammen med Musikkens Hus og Utzon-Centret en del af Aalborg Kommunes satsning på at forny og forskønne Aalborgs havnefront.
C.A. Olesens Gade 1
9000 Aalborg
Pernod Ricard Nordic er navnet på, hvad der tidligere hed De Danske Spritfabrikker og producerer de kendte Aalborg Akvavitter, Gammel Dansk og 1-Enkelt. På
Pernod Ricard Nordic i Aalborg fremstilles finsprit ved gæring og destillation af korn, der senere hen forædles til drikkespiritus og tilsættes de
forskellige krydderurteudtræk, der giver hver akvavit eller bitter sin helt egen smag. Pernod Ricard Nordic arrangerer rundvisninger med guide og turene
inkluderer altid smagsprøver på varerne. Pernod Ricard Nordic rummer også et akvavitmuseum, hvor akvavittens historie fra begyndelsen af 1800-tallet kan
studeres.
Gammel Østergade 8
9400 Nørresundby
Sundbysamlingerne er etableret i Bryggergården - Nørresundbys ældste beboelseshus opført i 1791. Huset blev i 1973 indrettet til museum for købstaden
Nørresundby. Stuerne rummer historisk interiør fra det 19. århundrede, en samling fotografier og malerier med lokale motiver, en mindestue for Den
Kommunale Forvaltning med portrætter af herredsfogeder, borgmestre og byråd, en permanent tekstilsamling og en samling af model- og flaskeskibe.
Sundbysamlingerne viser desuden forskellige skiftende udstillinger.
Holtetvej 91
9370 Hals
Ulsted Mølle ligger på en bakke vest for Ulsted Kirke og er en markant del af Ulsted bys profil. Ulsted Mølle er en hollandsk vindmølle, hvor kun luen kan
drejes, mens møllehuset står fast. Ulsted Mølle kan dateres tilbage til 1613, hvor der var tale om en stubmølle, men den er senere blevet bygget om og sågar
flyttet fra en placering lidt nordligere, end hvor den står i dag. Ulsted Mølle lukkede for egentlig møllevirksomhed i 1953, men vedligeholdelse og drift
foretages i dag af Hals Museum og Ulsted Møllelaug, der arrangerer rundvisninger og afholder Mølledag.
Slotspladsen 4
9000 Aalborg
Utzon Center er et udstillings- og videnscenter på Aalborgs Havnefront. Utzon Center ønsker at formidle kunst, design og arkitektur til alle interesserede
og lægger stor vægt på ikke kun at være et center for eliten. I Utzon Center afholdes skiftende udstillinger, og der kan ses eksempler på Jørn Utzons
arbejde gennem skitser, billeder m.m. I Utzon Center findes et arkitektur-bibliotek og Utzon Arkivet, der rummer omkring 12000 Utzon-tegninger. Ligesom der
findes en Utzon Center Butik, der sælger bøger, plakater og postkort samt designklassikere inden for brugskunst. Utzon Center rummer også Utzon Cafe &
Restaurant, der byder på gourmetmad i afslappede omgivelser. Utzon Center huser en særlig hyldest til Jørn Utzons far, Aage Utzon ved at præsentere hans
arbejde som skibsingeniør ved Aalborg Skibsværft gennem en Spidsgatterbåd og en Aalborg Jolle.
Hobrovej 136
9000 Aalborg
Vester Mariendal Mølle er et af Aalborgs mest kendte pejlemærker. "Drej til venstre/højre ved møllen," er en vending, der ofte høres, når Aalborgs
indbyggere skal vise vej til et eller andet. Vester Mariendal Mølle blev bygget på Skovbakken i 1757-60, men blev flyttet til sin nuværende placering i
1893. Møllen er normalvis ikke i brug, men der kan arrangeres rundvisning - og der holdes jævnligt mølledag, hvor Vester Mariendal Mølle holder åbent hus.
Forårsvej 59
9220 Aalborg Ø
Øster Sundby Mølle er en kornmølle, der blev flyttet fra Ravnstrup til Øster Sundby i 1910, da den gamle Øster Sundby Mølle brændte. Øster Sundby Mølle er
bygget som en hollandsk vindmølle med jordomgang, ottekantet overmølle i træ og løgformet hat. Møllens vinger er monteret med jalousier. Øster Sundby Mølle
var i drift ind til 1967, men er stadig funktionsdygtig og kan bl.a. besøges på Dansk Mølledag samt ved private arrangementer.
|
|
|